onsdag den 8. august 2018
Restauranter
Der er et hav af restauranter i Bruxelles. De er især gode til fisk og skaldyr, men du kan få alt. Hvis du vil have havets frugter, skal du til kvarteret Sint-Katelijne (flamsk) eller Sainte Catherine (fransk).
I det hele taget kan jeg anbefale Trip Advisor som vejledning til at finde en god restaurant i nærheden. Jeg sad på en restaurant, Pasta di Vigna, lige over for hotellet og fik et par belgiske øl en meget varm dag. OK, alle dagene var varme, men denne var specielt slem. Sonja kom senere og vi skulle finde et godt sted at spise. Vi tog Trip Advisor frem og søgte på gode restauranter i nærheden. Den fortalte os at 4 meter fra, hvor vi sad, var Bruxelles bedste pastarestaurant. Det var der, hvor vi sad. Vi prøvede det og det var rigtig nok. Dejlig spagetti og det kommer fra mig, som normalt ikke gider spise pasta. Det er for kedeligt.
Her er det et udvalg af grillede fisk fra Bij den Boer
Bij den Boer ligger i Sainte Catherine, hvor der tidligere kunne sejles fisk ind, som blev solgt på fiskemarkedet. Nu er det et meget hyggelig sted med damme, som er resterne af kanalerne.
Hummer på Sainte Chaterine den første dag. Sainte Chaterine var anbefalet af Sidsel, som har boet i Bruxelles. Hun siger, at det ikke er Paris (hendes andet hjem), men jeg synes nu Bruxelles klarer sig fint.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar