mandag den 6. august 2018

Waterloo


Waterloo skal man se, når man er i Bruxelle. Det ligger omkring 10km syd for Bruxelles. Der er bygget et fint museum, som giver et godt indblik i datidens krigsudstyr og i selve slaget. I museet kan man låne nogle "briller", som man kan tage på, når man er nået toppen af bakken. Brillerne benytter augmented reality, til at vise slaget, som det måtte have set ud fra højen, hvis den havde været der den 18. juni 1815. Vi nåede desværre ikke at låne brillerne, så det må vi gøre næste gang

Et link til Slaget ved Waterloo.


Et kig ud over slagmarken fra højen på Waterloo, som den ser ud i dag. Pladen viser troppernes opstilling inden slaget. Der var ca. 100.000 tropper på hver side og 10.000 døde og 40.000 blev såret. Slaget varede en dag. Det har været et helvede.








Fra højen ser man ned på museet, hvor der udstilles våben og uniformer og de viser en 3D-film, som giver et uhyggeligt indblik i slagets gang i løbet af dagen. Det er ikke for sarte sjæle.
Højen blev bygget et årtid eller lidt mere efter slaget i 1815. Løven ser ud mod Napolions tropper, som jeg forstår det.
Englænderne tager gerne æren for at vinde, men de havde tabt slaget, hvis ikke de havde fået hjælp af de allierede tropper, som især var prøjserne, der havde en stor hær til hest.
De nåede det lige og slog napolions hær, hvorefter de forfulgte swn franske hær, som til sidst blev totalt opløst og Napoleon blev sendt til Sankt Helena, hvor han døde.
Højen set fra museet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar