Man tager toget fra Bruxelles til Gent. Fra banegården i Gent tager man en sporvogn (vist nok nr 1) til middelalderborgen.
Midt i Gent ligger den fantastiske middelalderborg Gravensteen.
Inde i borgen er et museum med våben og torturredskaber fra middelalderen. Det er muligvis interessant, men i hvert fald ikke rart at tænke på.
Fra borgen har man en fin udsigt ud over Gent
Man kan gå rundt om borgen på indersiden af borgmuren.
Sådan ser den ud fra gaden, hvor man kommer hen til den med sporvognen
Det er fint med en sejltur på kanalerne i byen
Fra båden kan man nyde den nederlandske arkitektur fra 1600-årene, hvor området var på sit højeste. Jeg er specielt vild med trappegavlene.
Dette er vist det sidste af en bymur, som de rev ned for at få plads til noget moderne byggeri. Det har de meget fortrudt.
Der er mange tårne i Gent. Fra broen kan man vist se dem alle. Jeg kan "kun" se fire, - men der skulle vist være fem.
De har lagt noget nyt byggeri op ad det gamle hus. Jeg kan ikke bestemme mig for om det er pænt eller ikke.